Hvordan du undgår at hverdagens drift bliver den største fjende for oplæring

En del af serien "Få succes med sidemandsoplæring i praksis"

Den hektiske hverdag er oplæringens primære udfordring…


Den primære udfordring, når der arbejdes med oplæring, er, at driften ofte er præget af en hektiske hverdag. Vi hører ofte noget i retning ”I denne uge har vi travlt med at producere – i næste uge kan vi fokusere på oplæring…”

Struktur skaber fokus

Der er så mange forhold, som kan give anledning til dette. Det kan være hasteordre, ferie, sygdom, maskin-nedbrud eller lignende. Det er et vilkår, som struktureret sidemandsoplæring ikke kan ændre, men skal kunne fungere i. Og det er rigtigt vigtigt at holde sig for øje, når man etablerer struktur i oplæringen - at holde fokus der, hvor den gør en forskel.
Det gælder, når man planlægger sin oplæringsindsats, og det gælder også, når oplæringen skal gennemføres i praksis. Det er i den hektiske hverdagssituation, at strukturen virkelig er vigtig. Den formentlig vigtigste faktor i at få succes med struktureret sidemandsoplæring er, at oplæring gennemføres konsekvent.
Vi arbejder derfor med en tilgang, som hedder: Hellere 100% gennemførsel af en ”60% plan” end 60% gennemførsel af en ”100% plan”.
Det er fordi, at værdien af sidemandsoplæring skabes, når det gennemføres i praksis, og ikke mens man udarbejder oplæringsplaner, oplæringsmateriale osv.

Sæt ambitionsniveauet ned

At man hellere skal sætte ambitionsniveauet for omfanget ned og sikre en konsekvent gennemførsel, er vigtigt fordi

  • ledelsen skal signalere, at oplæring er vigtigt og skal gennemføres
  • der kan ikke følges op hvis 60% er godt nok
  • 60% gennemførsel hurtigt bliver til meget mindre…

Vi ser faktisk en bemærkelsesværdig forskel hos de organisationer, der har stor erfaring, og dem der har begrænset erfaring med struktureret sidemandsoplæring. Det er ikke fordi, at de erfarne nødvendigvis bruger mere tid på det, men de griber det simpelthen mere rigtigt an. Der er nogle meget lavpraktiske initiativer, som kan hjælpe en organisation med at gøre det forholdsvist let at sikre en konsekvent gennemførsel af oplæring og opnå de ønskede resultater.

1 times gratis sparring

Vi tilbyder sparring til fx opbygning af din kompetencematrix

Ja tak