Hvordan sidemandsoplæring bliver struktureret

Struktureret sidemandsoplæring

At sidemandsoplæring er struktureret betyder

• at den afgørende del af oplæringen er defineret og ensartet
• at der er taget stilling til, hvem der har ansvaret for de enkelte
  dele af oplæringen
• at oplæringen har en form, der gør det muligt at følge op på
  fremdriften

Dette betyder ikke nødvendigvis, at der for alle oplæringens elementer er udpeget en specifik person, som skal varetage oplæringen. At beslutte, at det for en specifik del af oplæringen er underordnet, hvem der fortager oplæringen, er også at tage stilling. Det vigtige er, at det ikke er tilfældigheder, der afgør, hvem der oplærer i netop de situationer, hvor det gør en forskel, at en person med den rette erfaring eller jobfunktion er ansvarlig.

Når vi fokuserer så meget på struktur, er det fordi, at struktur er værktøjet til:

• at sikre en høj ensartet faglighed i afgørende kompetencer
• at skabe en skalérbar mekanisme
• at sikre at effekten opnås i en hektisk hverdag.

Ensartetheden i de faglige kompetencer er vigtig både for at mindske afhængigheden af særlige personer i en given jobfunktion og for at reducere variation i f.eks. produktkvalitet. Men den er også vigtig for, at der kan skabes et skalérbart oplæringsformat, der ikke er afhængigt af enkeltpersoner.

Det er ofte set, at man i en organisation har god oplæring på fx dagholdet, fordi den helt rigtige erfarne person er til stede, men på aftenholdet eller i en anden afdeling halter det, da denne person ikke kan være overalt. Sidst men ikke mindst så er den største fjende for ”god oplæring” en hektisk hverdag, som ofte bærer præg af at ”i denne uge har vi travlt, vi får nok tid til at se på oplæring i næste uge”.

Det er i særdeleshed her, at strukturen hjælper med både at få oplæring prioritereret og at holde fast i hvilken oplæring, der ikke er gennemført endnu, hvis planen skrider.