Hvordan de vigtigste oplæringselementer identificeres

Metoder til at identificere de rette oplæringselementer

Det er de rette oplæringselementer, der giver skarpheden i hele oplæringsindsatsen, og det er rigtigt vigtigt at holde sig klart, hvilke KPI’er, der skal understøttes.

Til at identificere elementerne i oplæringsplanen, kan man f.eks. stille nogle af disse mere generelle spørgsmål:

• Hvilke sikkerhedsforhold er vigtige for denne jobfunktion?
• Hvilket udstyr er vigtigt for denne jobfunktion
• Hvilke systemer er vigtige for denne jobfunktion?
• Hvilke instruktioner er vigtige for denne jobfunktion?

Man kan også med fordel stille nogle lidt dybere spørgsmål. Her er to eksempler på lidt dybere spørgsmål, og på hvordan det kan omsættes til oplæringsindhold.

Spørg f.eks.: ”Hvilke fejl og reklamationer er typiske for denne jobfunktion? Og hvad er de bagvedliggende årsager?” for at komme ind til kernen af, hvor fejlene opstår, og hvad årsagen er. Og derfra er det lige til at udarbejde noget relevant og praktisk orienteret oplæringsmateriale.

Det kan understøttes af fysiske eksempler på fejlagtige emner, som bruges til at oplære ud fra, så vi er sikre på at komme igennem alle de typiske fejl- også selvom fejl ikke opstår i driften under oplæringsperioden. Kombiner det med et sæt andre emner med samme fejl og bland dem med korrekte emner. Det kan anvendes i en dialog, hvor medarbejderen forholder sig til, om emnerne kan godkendes eller skal skrottes, hvis de er blevet identificeret i en driftssituation.

Et andet eksempel på, hvor vi kom frem til noget overraskende, var, da vi ved implementeringen hos en kunde spurgte nogle af de dygtigste medarbejdere: ”Hvilken viden gør forskellen på en dygtig medarbejder med 5 års erfaring og en ny medarbejder?”. Der var én som sagde, at det tog ham flere år, inden han opdagede, at han kunne høre mange af problemerne på ”maskinens lyde”.

Ved at sætte denne erfaring på oplæringsplanen sikrer virksomheden allerede i første uge at sikre, at en ny medarbejder får den indsigt, som ”man jo bare lærer med tiden”.

Oplæringselementet formuleres f.eks. som:

Vis den nye medarbejder følgende situationer:

• Når emnet hænger i nedløbet
• Når emnet er væltet i fingrene
• Når snittappen er slidt
• Lær dem maskinens lyd at kende, vis dem problemet og forklar den bagvedliggende årsag

At strukturere oplæring

• Hvordan sidemandsoplæring bliver struktureret
  
• Hvordan oplæringsplanen bidrager til at omsætte oplæringen i praksis
  
• Hvordan de vigtigste oplæringselementer identificeres (denne artikel)
  
• Hvordan du opnår forretningsmæssige gevinster med struktureret sidemandsoplæring
  
  

At gennemføre oplæring

• Hvordan du undgår at hverdagens drift bliver den største fjende for oplæring
  
• Hvordan du fastlægger rammer, fokus og omfang af oplæring
  
• Hvordan du definerer mentorens rolle i struktureret sidemandsoplæring
  
• Hvordan du definerer medarbejderens rolle i struktureret sidemandsoplæring
  
• Hvordan du definerer lederens rolle i struktureret sidemandsoplæring
  
  

At styre kompetencer

• Kompetencestyring bliver værktøjet til at sikre kapacitet og fleksibilitet
  
• Struktureret sidemandsoplæring sikrer, at instruktioner anvendes i praksis
  
• Struktureret sidemandsoplæring understøtter IATF 16949