Hvordan de vigtigste oplæringselementer identificeres

En del af serien "Få succes med sidemandsoplæring i praksis"

Metoder til at identificere de rette oplæringselementer



Det er de rette oplæringselementer, der giver skarpheden i hele oplæringsindsatsen, og det er rigtigt vigtigt at holde sig klart, hvilke KPI’er, der skal understøttes.

Til at identificere elementerne i oplæringsplanen, kan man f.eks. stille nogle af disse mere generelle spørgsmål:

  • Hvilke sikkerhedsforhold er vigtige for denne jobfunktion?
  • Hvilket udstyr er vigtigt for denne jobfunktion
  • Hvilke systemer er vigtige for denne jobfunktion?
  • Hvilke instruktioner er vigtige for denne jobfunktion?

Man kan også med fordel stille nogle lidt dybere spørgsmål. Her er to eksempler på lidt dybere spørgsmål, og på hvordan det kan omsættes til oplæringsindhold.

Spørg f.eks.: ”Hvilke fejl og reklamationer er typiske for denne jobfunktion? Og hvad er de bagvedliggende årsager?” for at komme ind til kernen af, hvor fejlene opstår, og hvad årsagen er. Og derfra er det lige til at udarbejde noget relevant og praktisk orienteret oplæringsmateriale.

Det kan understøttes af fysiske eksempler på fejlagtige emner, som bruges til at oplære ud fra, så vi er sikre på at komme igennem alle de typiske fejl- også selvom fejl ikke opstår i driften under oplæringsperioden. Kombiner det med et sæt andre emner med samme fejl og bland dem med korrekte emner. Det kan anvendes i en dialog, hvor medarbejderen forholder sig til, om emnerne kan godkendes eller skal skrottes, hvis de er blevet identificeret i en driftssituation.

Et andet eksempel på, hvor vi kom frem til noget overraskende, var, da vi ved implementeringen hos en kunde spurgte nogle af de dygtigste medarbejdere: ”Hvilken viden gør forskellen på en dygtig medarbejder med 5 års erfaring og en ny medarbejder?”. Der var én som sagde, at det tog ham flere år, inden han opdagede, at han kunne høre mange af problemerne på ”maskinens lyde”.

Ved at sætte denne erfaring på oplæringsplanen sikrer virksomheden allerede i første uge at sikre, at en ny medarbejder får den indsigt, som ”man jo bare lærer med tiden”.

Oplæringselementet formuleres f.eks. som:

Vis den nye medarbejder følgende situationer:

  • Når emnet hænger i nedløbet
  • Når emnet er væltet i fingrene
  • Når snittappen er slidt
  • Lær dem maskinens lyd at kende, vis dem problemet og forklar den bagvedliggende årsag

1 times gratis sparring

Vi tilbyder sparring til fx opbygning af din kompetencematrix

Ja tak